Gå til hovedindhold

Ansøgning

Ansøgningsbetingelser

Betingelser for antagelse på Skoleskibet Georg Stage

For at optages på grunduddannelsen , som dæks- eller kokkeelev, på Skoleskibet Georg Stage, skal man som minimum have et 9. klasses afgangsbevis, være fyldt 17 ½ år ved togtets begyndelse og almindeligvis ikke være over 22 år.

Ansøgere med svendebrev kan ikke få optagelse på grunduddannelsen. Ansøgere med sukkersyge eller epilepsi antages ikke, ligesom elever på Skoleskibet Georg Stage normalt ikke må have en plettet straffeattest eller være adfærdsvanskelige.

Antagelsen sker med det forbehold, at ansøgeren kan fremvise et gyldigt sundhedsbevis, uden påtegninger (se nedenunder). Som elev på skoleskibet skal du være skikket til udkig for at komme med som dækselev, det vil sige, at du ikke må være farveblind eller meget svagtsynet.

Georg Stage vurderer ansøgerne på baggrund af en række faktorer, men elever med ønske om en karriere inden for søfart har første prioritet.

 

Sundhedsbevis

For at kunne mønstre på et dansk skib, skal du være i besiddelse af et gyldigt sundhedsbevis. Sundhedsbeviset udstedes af en søfartslæge. Ved antagelse sender vi en fortegnelse over søfartslæger. Sundhedsbeviset er gratis, hvis du viser dit antagelsesbrev hos lægen. Det gyldige søfartsbevis skal sendes til Georg Stage senest 14 dage efter, at du har modtaget antagelsesbeviset fra os.

Inden togtets begyndelse skal du sikre dig, at du er vaccineret mod stivkrampe. Desuden anbefaler vi, at du får foretaget et almindeligt tandeftersyn.

Elever, der skal bruge medicin regelmæssigt, f.eks. mod astma, skal selv sørge for at have tilstrækkelig beholdning til togtet.

Lider du af ADHD eller ADD kan du normalt ikke komme med på togt, men kontakt stiftelsen, før du ansøger om antagelse, så ser vi om vi kan hjælpe dig..

Ansøgningsfrist 2018

Vi modtager ansøgninger løbende, men sidste frist for indsendelse af ansøgninger til togt 2018 er 1. marts 2018.

Ansøgningsskema

Har du læst ansøgningsbetingelserne og er du interesseret i at ansøge om optagelse på Skoleskibet Georg Stage, er det tid til at udfylde ansøgningsskemaet herunder.

Ansøgningsskemaet er vores redskab til at vurdere, om du skal med på næste tog. Derfor er det vigtigt, at du bruger tid på at udfylde skemaet korrekt. Undervejs har du mulighed for at uddybe, hvorfor du ønsker at komme med, hvilke erfaringer du har med at sejle eller hvilke andre interesser og erfaringer du har, som du mener er relevant for din ansøgning.

Vær grundig med at få dit fulde navn og CPR på ansøgningen. Det skal stå på samme måde, som det står i dit pas.

Du skal være opmærksom på ansøgningsbetingelserne (se ovenfor) - specielt afsnittet om sundhedsbevis. Når det så er sagt kan vi kun anbefale dig at søge. Du får en god grunduddannelse og en oplevelse for livet. Velkommen om bord.

Nærmeste pårørende
Tøjstørrelser
Helbredsoplysninger
Motiveret ansøgning
Husk at vedhæfte kopi af eksamensbevis, skoleudtalelse, anbefalinger og et pasfoto i farve
Vedhæft filer
Filer skal være mindre end 10 MB.
Tilladte filtyper: gif jpg png txt rtf pdf doc docx ppt sit zip

Læs reglerne her »

Regler om bord på skibet

Når du kommer om bord på et skoleskib, er der nogen ting, som du skal være opmærksom på.

Der er en del regler om bord. Det er regler, som er lavet for at sørge for sikkerheden for besætning og elever. Ved indsendelsen af ansøgningen accepterer du, at overholde vores regler i den periode, som du er om bord på skoleskibet.

Dette omfatter blandt andet:

Der er ikke plads til stoffer af nogen slags om bord på et skib. I lighed med de rederier vi
uddanner til, er det ikke tilladt at have ulovlige stoffer som fx hash eller kokain i blodet under togtet. Du skal være opmærksom på, at den type stoffer bliver i blodet længe efter du har taget dem. Med henvisning til skibet og besætningens sikkerhed forbeholder vi os ret til at teste vores elever.

Når du ankommer til skoleskibet skal du aflevere din telefon. Vi tillader brug af digitalkameraer og musikafspillere, som kun er musikafspillere. Du kan få din telefon tilbage i forbindelse med landlov og ved særlige lejligheder. Grunden til dette er dels sikkerheden om bord og dels, at vi tror på, at du får et bedre ophold, hvis fokus er på skibet og nuet, samt at med 63 elever på meget lidt plads kan telefonerne hurtigt blive meget dominerende.

Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.