Gå til hovedindhold
Eleverne på Georg Stage

Dagbog 13/7

De seneste dage på Georg har været en hård omgang for mange. Vi har banket pæle siden udsejlingen fra Antwerpen, og det har resulteret i adskillige besøg i rendestenen, dertil en godt tag i provianten af Mariekiks. Turen har også været hård for vores lille Volvo Penta, der er blevet presset til det absolut yderste. Det har været et race for the race. Modstrømmen og blæsten med kulingstyrke i den Engelske Kanal, havde besværliggjort vores vej til startlinjen.

Vi blev på vanlig vis purret klokken 7:00 i morges, og vi var meget spændte på, om vi kunne nå starten klokken 10:00. Efter skafning, og noget tid på dækket, kunne vi langsomt skimte den ene fuldrigger efter den anden i horisonten, og Volvoens kræftanstrengelser havde betalt sig. 

1. og 2. skifte blev purret efter deres nattevagt, og vi blev mønstret og informeret om de næste par ugers forløb under Tall Ship Race. Dernæst blev der beordret sejlrulle, og der blev klatret til vejrs, for at kaste sejl los, og gjort klar på dæk til at sætte alle sejl. Den hårde vind og strømmen var løjet af, og vejret var, til ære for Tall Ship Races, helt fantastisk med nok vind til at komme afsted over startlinjen. Georg Stage lå i front da sejlene blev skodet for, og starten gik. Dog kom kæmperne i russiske Mir og polske Dar Mlodieziy hurtigt op på siden, og forbi os. Begejstringen over, at ærkerivalerne fra Christian Radich blev holdt bag os, var stor, i sær hos overstyrmand Helle. Efter noget tid, hvor der blev fintrimmet og sejlene blev rettet til, så de stod knivskarp, hentede vores nye irske ven, Therlock, hans sækkepibe, og spillede hele dækket op. Til stor begejstring, hvor der både blev sunget og danset irsk folkedans.

Humøret ombord har i dag været helt fantastisk, i kontrast til de seneste dages pressede stemning. Vi har alle ivrigt fuldt med i skibenes placering i forhold til hinanden på søkortet i bestikken. Kaptajnen besluttede at højde var GUD, og at vi derfor skulle sejle så tæt til vinden som muligt, for at holde højde i forhold til waypoint 1. Det resulterede i, at de andre skibe skar uden om os om bagbord, og susede med vinden sydvestover. Dette holdte ved resten af dagen, og det eneste vi kunne håbe på var, at det varslede højtryk ville komme hurtigere end forventet, så vi lå med waypointet om bagbord, mens de andre skulle være nødt til at sejle op mod vinden, for at komme på den rigtige side.

Hele dagen, for 3. skiftes vedkommende, er blevet brugt på vagt, og dernæst stand-by på dækket, da vi skulle være 2 skifter på dæk af gangen, hvilket betød ingen undervisning, og hvad der mindede om 16 timers vagt, da vi kom til køjs klokken 00:00. Selvom det har været en hård omgang, kan man ikke ønske det meget bedre, da sejllads og friskluft er højere prioriteret end undervisning på banjerne.

Elev nr. 47, 5. bakke, 3. skifte.