Gå til hovedindhold
Eleverne på Georg Stage

Elevdagbog

Atlanterhavet

Dagbog fra 6. bakke 24/6/2017

Endnu en uge er gået på Atlanten. Kursen er nordøstlig og vi sejler mod lyset og lange nætter. Temperaturen der de sidste par måneder aldrig har understeget tyve grader, er nu faldet og tvinger os i halsrør og uldne underbukser. Det er ikke længere ”shorts og t-shirt vejr”, og så må vi jo tage vores forholdsregler, og som den portugisiske orlogsmand, klasker vi ud i symbiotiske klumper af hygge på dæk for at holde varmen i disse kolde tider. Netop Portugisiske orlogsmænd har været centrum for megen diskussion. De små goplelignende flydere i vandoverfladen er svære at blive kloge på; nogen mener endda at de slet ikke er portugisiske, men det er svært at tro på når nu det netop er portugisisk grund vi stævner mod. Portugisisk eller ej, så er der lige lovlig mange af dem, og deres lange gifttråde er ikke noget nogen har lyst til at komme i kambullage med. 

3. skifte har i denne uge haft 8-12 vagten, og i disse atlanterhavstider hvor hverken vinden, farvandet eller trafikken spiller os de vilde pus, må man finde på andre ting at lave mens tovenderne samler støv. Om formiddagen kæmper vi i praktisk sømandsskab med wiresplejsen. Det treslåede tovværk blev skiftet ud med trossen, trossen blev afløst af atlastrossen eller tyfun-wiren, og denne er nu blevet smidt på hylden til fordel for stålwiren. Wiren har voldt mange frustrationer. Den er genstridig, og lever sit helt eget liv. Laver man en fejl, er det hårdt arbejde at rette op på den. Den stikker og river og flår og flænser. Wiren har udgydt blod, sved og tårer, så dens snedige lillebror ”Congo-splejset” er et højtelsket alternativ. Vi kæmper videre med wiresplejsen, og tror på at manden kan besejre stålet. 
HU- håndværksmæssig uddannelse, er for tredje skiftes vedkommende blevet til håndværksmæssig underholdning, og en HU-epidemi har spredt sig på aftenvagten. Projekterne blomstrer op, og der bliver ud over den obligatoriske grill både produceret kraner og praktiske løsninger til bakstørnen. Der bliver målt op og målt af, nedstrøget og afrettet, boret og svejset til stor glæde og underholdning for tredje skifte, til mindre stor glæde for 1. skifte der ikke just nyder den søde lyd af en nedstryger kl 22, sådan som vi gør. Vi er derfor rykket ned i maskinen, således at 1. skifte kan få deres skønhedssøvn. Vi ved, at de vil takke os når de en dag for lov at lege med kranen, som praktisk talt aldrig står stille. Leg og læring bliver på fineste vis kombineret, når kranføreren bliver udfordret med i blinde at skulle følge de kommandoer den ene siger, som den anden viser med fagter. Et spil kryds og bolle med miniudgaver af 20 fodscontainere kan ender nemt ud med at vare et par timer på den måde. Næste projekt er at øve MOB-rulle med minikranen, og så kan vi næsten kalde os selv for autoriserede kranfører. 

Fredag aften var St. Hans aften og det skulle vi da ikke snydes for bare fordi vi ikke kan tænde et rigtig bål. Elevrådet havde inviteret til St. Hans, og ved kommandoen ”klar ved bålet – klar overalt – Hejs bålet” voksede et flammehav af orangeglødende regntøj op omkring stormasten. Elevrådsformanden (Ida #37), Niels (#19) og til med også kaptajnen holdt nogle rigtig fine, sjove og tankevækkende taler. Midsommervisen fungerede akkurat lige så fint på Atlanten rundt om et regntøjsbål, og heksen fik lov at feje kagekrummer op i stedet for at blive futtet at. Det var en rigtig skøn aften, og der blev med sikkerhed sendt en tanke hjem til venner og familie, som er savnet herudefra. 

Vi har også været til EL-eksamen (som alle bestod), leget slamsugere i forlasten, pusset messing helt til bunds og fejret at der nu kun er en måned til at vi er hjemme med Helles (overstyrmandens) velpoppede popcorn. 

 

I morgen kommer vi til Horta, Azorerne og vi glæder os til at få fast grund under fødderne igen. 

6. bakke:

Lasse, Benedicte, Malthe, Ida, Lukas, Mikkel, Jonas, Regin og Mille