Gå til hovedindhold
Eleverne på Georg Stage

Elevernes dagbog

Sankt Croix

Vand, vand og atter vand. Vanvid og varme dage.

Det endeløse vandskab er efterhånden begyndt at bore i fornuften. Flere medlemmer af 5. bakke mærkede på vores treugersdag til søs den hydrofile psykose kravle ombord og ind i vores hjerne som en anden Klabautermand. Den omtalte psykose har infiltreret vores evne til kommunikation – intet giver mening, alt er sjovt. Det eneste middel mod dette vanvid, må vist være landtid.

Derfor har vi søgt med lange øjne efter land, og da en orange/sort fugl en morgen vækkede Carl med blide prik i knæet vidste vi, at ventetiden måtte være ved at være forbi. Fuglen blev vores maskot, og ledte os med opløftende kvidder mod fast grund under fødderne. Den afløste kamikaze-flyvefiskene der som slimede selvmordsprojektiler hver nat prøvede at tage os med i falden, når de skød ind over dæk i hovedhøjde. 

En tidlig morgen på vagt blev den ellers uforanderlige horisont brudt af tre knejsende tobleronestykker. Ved synet af disse slog vi alle flikflak over dækket og frydede os ved tanken om palmer, drinks og landlov der snart ville være inden for rækkevidde. 

Dagen i dag (lørdag d. 6. maj) er dagen vi kom i havn. I takt med at sejlene blev bjærget og vandet blev lavere, steg en boblende spænding på skibet eksponentielt. Kommandoerne fløj om ørerne på os, mens vi og andre ivrige Georg Stage-elever ilede lettere forvirret fra agt til stævn og fra last til mast som myrer i en tue, med ønsket om at være til mest mulig hjælp og gå mindst muligt i vejen.

Efter mange, lange, varme og strabadserende timer kan vi i 5. bakke (og 3. skifte) nu endelig læne os mageligt tilbage i dette smukke, fortøjrede skib, mens vi vinker farvel til vores paradeklædte venner på vej til landlov og se frem til, at det i morgen bliver vores tur til at være vilde i varmen. For varmt er her og vilde har vi tænkt os at være.

Kære fædre og mødre, søstre og brødre, kærester og ikke-kærester, venner og veninder; 
alle fra 5. bakke er glade og har det godt. Der er ingen grund til bekymring – vi passer på hinanden.

De bedste hilsner

Maria, Magnus, Malik, Carla, Timm, Oscar, Grusha, Carl, Tine, Frederik og Janus

 

 

Ps. Salt; salte tårer, salt sved, salt i såret. Må jeg bede om salten. Salt- og pebergast