Gå til hovedindhold

Ledige stillinger

Stiftelsen Georg Stages Minde er ikke en normal arbejdsplads. Vi er både en skole, et rederi, et skib og en kulturinstitution og derfor kræver vi meget af vores medarbejdere. Vi er også en lille institution og kan derfor heller ikke værende førende på løn eller frynsegoder.

Til gengæld er det vi laver vigtigt og giver megen mening i hverdagen. Vi tilstræber, at være en arbejdsplads, hvor der er plads til at være et helt menneske og hvor man som medarbejder har en høj grad af medindflydelse og mulighed for at påvirke egen hverdag.

Vi vægter udvikling og videreuddannelse højt for alle medarbejdere.

 

Kvartermester

Skoleskibet GEORG STAGE søger en kvartermester m/k til togt 2018.
Ansættelsesperiode fra 9. april – 25. november.
I nævnte periode er der mulighed for ferie/afspadsering, under hensyn til togtets aktiviteter.

Vi tilbyder:

  • Engagerede kollegaer – både nyuddannede og erfarne
  • Stærkt kollegialt sammenhold
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling i et miljø hvor du tager ansvar og hvor der er vide rammer for kreative opgaveløsninger

Vi forventer:

  • At du besidder certifikat som befaren skibsassistent
  • At du kan lide at undervise unge mennesker
  • Du kan lide at bruge dig selv og gå foran som et godt forbillede
  • Er fleksibel og åben af sind

Skoleskibet GEORG STAGE er en meget speciel arbejdsplads. Hverdagen er intens, præget af højt tempo og faglig stolthed. Vi ønsker, at tiltrække dedikerede medarbejdere og lærer dig gerne det sidste, der skal til, for til gengæld at få den rette personlighed.

For yderligere information kontakt kaptajn Bjarke Wahlqvist på Tlf. 40 46 70 26.

Send din ansøgning til:

job@georgstage.dk

Ansøgningsfrist d. 19. marts 2018. Samtaler forventes afviklet den 22. marts.