Find ud af, hvad du skal forberede og pakke inden et togt med Georg Stage.
Læs mere
Praktisk information
Fra sundhedsbevis over vaccinationer til pas og økonomi. Det er vigtigt, at du har sat dig ind i væsentlige huskepunkter og krav i god tid inden togtet.
Nyttige links:
Oversigt over søfartslæger Søfartsstyrelsen Statens Uddannelsesstøtte
Rigtige søfolk gør det rigtigt første gang
Medicin
Bruger du medicin regelmæssigt, skal du selv tage den med.
Vaccinationer
Du skal tjekke, om du er vaccineret mod stivkrampe og Covid-19, inden vi sejler.
Tandeftersyn
Vi anbefaler, at du får et almindeligt eftersyn hos din tandlæge, inden togtet starter.
SU
Søfartsuddannelsen er SU-berettiget og betegnes som en ungdomsuddannelse. Alle får SU som udeboende. Søg via Statens Uddannelsesstøtte (SU) tidligst en måned før uddannelsens start.
Søfartsbog
Du skal have en søfartsbog for at sejle med os. Ansøg på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
Pas
Du skal også have et gyldigt pas. Husk at kontrollere passets udløbsdato.
Online kurser hjemmefra
Du vil modtage informationer om to kurser, du skal gennemføre hjemmefra.
Vi sender dig et link til et kursus i fødevarehygiejne. Du får det cirka en måned inden afrejse. Kurset er betalt, når du får linket.
Vi vil også sende dig login-informationer til et kursus i §17, som er et sikkerhedskursus du skal igennem før du kan komme på værkstedsskole, som er en del af uddannelsen. Det er også betalt på forhånd.
Post
Georg Stages postadresse mens vi sejler:
Stiftelsen Georg Stages Minde
Elevens skibsnummer og navn
Krudtløbsvej 73B
1439 København K
Bemærk: Vi modtager kun breve (maks 250 g)
Sundhedsbevis
Du skal have et gyldigt sundhedsbevis for at arbejde på et skib. Det kan du få hos en søfartslæge, som vi henviser dig til, efter du er blevet optaget. Se en oversigt over søfartslæger.
Sundhedsbeviset er gratis, hvis du viser lægen optagelsesbeviset fra Georg Stage.


Forsikringer
Du er automatisk forsikret mod arbejdsskader, når du sejler med os. Men du bør anskaffe dig EU’s blå sygesikringsbevis. Forsikringen mod arbejdsskader betyder, at får erstatning, hvis du kommer ud for en ulykke i arbejdstiden på skibet. Forsikringen dækker normalt døgnets 24 timer på hele togtet. Den gælder, hvis:
- Du opholder dig om bord på skibet
- Du ikke ved handling eller ved udeladelse af handling, som frembyder åbenbar risiko for forvoldelse af skade, har fremkaldt eller væsentlig bidraget til skadens indtræffen.
- Du ikke ved bevidst tilsidesættelse af elementære sikkerhedshensyn eller ved selvforskyldt beruselse har fremkaldt eller væsentlig bidraget til skadens indtræffen.
Forsikringen dækker normalt også, når du er på land og eller på havnens område, fordi skibsføreren har givet ordre til det.
Nyttige links
Ting tager den tid, der er afsat til dem
Pakkeliste
Størstedelen af de ting du får brug for, får fra os du inden togtstart. Enkelte ting skal du selv anskaffe. Hvis du bruger medicin, kontaktlinser eller lignende skal du selv være opmærksom på at pakke det. Det samme gælder diverse toiletgrej. Shampoo og balsam skal være svanemærket. Sæbe får du ombord.
Inden togtstart vil du blive orienteret om dit elevnummer (skibsnummer). Dit elevnummer skal stå på alle dine personlige ting. Ellers forsvinder de. Du modtager numre fra os, som du kan sy i dine ting.
Det skal du selv have med:
- Badetøj og badetøfler
- Kondisko
- Toilettaske
- Penalhus med lille lommeregner, passer, tegnetrekant, blyant og viskelæder.
- Undertøj
- Strømper (Sorte ensfarvet! både til kolde og varme dage)
Du må gerne medbringe:
- Musikinstrumenter.
- Du må kun bruge mobiltelefon, når du har fri på land. Så overvej i stedet en musikafspiller og et kamera.
Alt du medbringer, er på eget ansvar!
Læs den detaljerede pakkeliste i linket ved siden af.