Livet om bord

Tag på togt med Georg Stage, bliv en dygtig sømand og få oplevelser og viden for livet.

Læs mere
 
Livet om bord

En særlig skole

Du får nye kammerater og bliver god til at samarbejde. Efter de 21 uger på skibet, kan du kalde dig for ubefaren skibsassistent, hvilket åbner døre til en karriere til søs. Alt i alt en uddannelse, du ikke finder på nogen skole i land.

Hverdagen om bord på Georg Stage er skemalagt til mindste detalje. Det er nødvendigt, når 73 mennesker skal lære, leve og opleve på et begrænset område, som et sejlskib trods alt er. Men selvom pligterne er mange, får I også tid til at hygge jer sammen.

Facts om togtet:

  • 21 uger til søs
  • 73 mennesker om bord
  • 63 elever
Her er det de hurtigste, der sætter dagsordenen!
Livet om bord

Dagligdagens rytme

Et skib er en arbejdsplads, der aldrig sover. Skoleskibet Georg Stage er ingen undtagelse, så du kommer til at arbejde og få undervisning på alle tider af døgnet. Undervisning foregår normalt 9:30-17 og om aftenen eller natten, når du og dit skifte (hold) har vagt.

Du bliver en del af et skifte på i alt 21 elever. I deltager i undervisning sammen, deles om at stå vagt og går på landlov som gruppe, når skibet lægger til i havne rundt om i verden.

Livet om bord

Regler på skibet

Skibet har en del regler, som findes for alles sikkerheds skyld. Derfor accepterer du som ansøger at overholde vores regler, mens du er om bord.

En af reglerne er, at du hverken må besidde eller have spor i blodet af stoffer fra for eksempel hash og kokain. Vi forbeholder os retten til at teste alle elever. Vær opmærksom på, at stoffer kan spores længe efter, du har taget dem.

Telefoner om bord er forbudt undtagen under fritid på land og særlige lejligheder. Digitalkameraer og musikafspillere, som kun er musikafspillere, er tilladt.

Vi tror på, at du får et bedre ophold, hvis fokus er på skibet og nuet.