Økonomi

Få overblik over, hvad en uddannelse på Georg Stage koster.

Læs mere
 
Økonomi

Udgifter

Et ophold på Georg Stage koster 20.000 kr. Bliver du optaget på skoleskibet, så vil du først modtage en faktura med et forskud på 2.000 kr. Beløbet skal betales indenfor 14 dage fra fakturadato, og senere inden togtstart modtager du en faktura på de restende 18.000 kr. Du mister forskuddet, hvis du bliver forhindret i at deltage i togtet.

Vælger du at forlade togtet undervejs, eller bliver du afmønstret som følge af brud på reglementet, får du ikke elevafgiften tilbage.

Beder vi til gengæld dig om at forlade skibet, uden at du har brudt reglerne, vil du få elevafgiften delvist retur.

Vi refunderer ikke udgifter til tøj og lærebøger, og du sørger selv for lommepenge. Her anbefaler vi, at du benytter et VISA/Dankort el.lign. Du kan få SU under uddannelsen, som du skal søge via Statens Uddannelsesstøtte (SU) efter gældende regler.

Husk at betale elevafgiften inden mødedagen (forfaldsdato fremgår af din faktura). Ellers annullerer vi din optagelse.

Økonomi

SU

Søfartsuddannelsen er SU-berettiget og betegnes som en ungdomsuddannelse.

For at få SU skal du være fyldt 18 år og have dansk CPR-nr. Du kan få SU fra kvartalet efter, du bliver 18 år. Så fylder du for eksempel 18 i april, kan du få SU fra den 1. juli.
Du kan tidligst søge SU én måned inden den måned, du kan få SU fra.

Du modtager en vejledning når det er tid til at søge SU, så vent med at søge til den er kommet.

Som elev på skoleskibet Georg Stage får som udgangspunkt SU som udeboende de fleste måneder.

Du kan finde gældende satser på SU’s hjemmeside, og har du spørgsmål til SU, er du altid velkommen til at kontakte vores SU-medarbejder.